Troens År – mai

Hver måned i Troens År presenterer katolsk.no en refleksjon over trosbekjennelsen. Disse minikatekesene er skrevet av biskopene i Den nordiske bispekonferansen, og foreligger på en rekke språk.

Denne teksten finnes også på andre språk.

”Jeg tror på Helligånden”

Helligånden er nok den person i Treenigheden, som mange finder det vanskeligst at forholde sig til, forstå og forklare. Når vi taler om Fader og Søn bruger vi begreber, som vi kender fra vor egen menneskelige sammenhæng. En far er ophav til liv, og en søn det synlige bevis på livets videreførelse. Ikke mindst ved at Guds Søn blev menneske, er Gud blevet håndgribelig og nær for os.

Selv om vi således føler os fortrolige med Gud Fader og Gud Søn, kan vi takke Helligånden for, at det er sådan. ”Ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden.” (1. Kor. 12,3b). Jesus lovede, at Helligånden skulle lære disciplene alt og minde dem om alt, hvad han havde sagt til dem (jf. Joh. 14,26). Han sagde også, at han endnu havde meget at sige disciplene, som de ikke kunne bære umiddelbart; men Sandhedens Ånd, der skulle komme, ville vejlede dem til hele sandheden (jf. Joh. 16,13).

Ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden

Helligånden er således den, der skal lære os Gud at kende. Dog er Helligånden ikke én, der kommer udefra for at give os denne indsigt. Han er tæt forbundet med de to andre  personer i  Treenigheden. Når vi i den nicænske trosbekendelse siger, at Helligånden udgår fra Faderen og Sønnen, udtrykker vi, at kærligheden mellem disse to er så stærk, at den manifesterer sig som en selvstændig person, uadskillelig fra dem, men med sin egen identitet.

Kærlighed er én af de stærkeste betegnelser for Helligånden. Kærlighed lærer os at se rigtigt. Lidt ironisk siger vi nogle gange, at kærlighed gør blind. Den ægte kærlighed, og ikke mindst Guds kærlighed giver os tværtimod klarsyn og indsigt. Kærlighed giver os også engagement for en sag samt mod og styrke til at overvinde det, der står i vejen. 

For at tale om Helligånden har vi brug for symboler og billeder, der kan udtrykke vore tanker. I beretningen om Helligåndens nedsendelse pinsedag (Apg. 2,1-13) hører vi om to fænomener, der ledsager Helligåndens komme: Vindstødet (v. 2) og ildtungerne (v. 3). I den tidligere oversættelse stod der åndepust. Vindstød og åndedrag vidner om bevægelse, friskhed og opretholdende kraft. Helligånden gør det, vi tror på, levende og relevant, forhindrer at det stivner og bliver reduceret til læresætninger. Sørger for, at tro bliver relation, først og fremmest til Kristus, dernæst til vore medmennesker.

Ildtungerne symboliserer lys, varme og kraft. Vi har brug for troens lys til at genkende og relatere til Ham, vi tror på, og til at forstå og gøre rede for, hvad vi tror om ham. Helligånden vi hjælpe os med at erkende Kristus som Herre, dvs. som Gud, og med at holde sammen på alt det, han lærer os. Vi kan heller ikke undvære troens varme, som gør os ivrige og brændende, giver os overskud til at vidne om troen og give den videre, lader os vise, at kærligheden er et uundværligt element i vort Gudsforhold og religiøse engagement. Helligånden gjorde, at disciplene pinsedag fik munden på gled og turde stå frem og med iver bekende budskabet om den Opstandne, dvs. levende og relevante Kristus. 

Helligånden supplerer det, vi med egne talenter og egen vilje kan tilegne os, det vi ved hjælp af vor fornuft kan erkende og vælge til. Et sted må fornuften give op, fordi vi ikke forstår eller ser nogen mening; men her kommer Ånden os så til hjælp, så vi erkender en større sammenhæng. I kraft af, at vi er Guds børn, ledsager Helligånden os fra begyndelsen. Dog begynder han på en særlig måde sit virke i os, når vi modtager firmelsen. Her går dét i opfyldelse for hver enkelt af os, som disciplene erfarede den første pinsedag. 

Helligånden kommer som en gave til den enkelte, men gennemtrænger også Kirken og holder sammen på den. Fordi Kirken består af mennesker, er den afhængig af menneskers indsats og sårbar overfor deres svigt. Helligånden bevirker, at det gode bliver vakt og fremmet og forhindrer, at svaghederne tager overhånd. Helligånden garanterer, at Kirken altid forkynder Kristi budsskab uforkortet, og hjælper dens medlemmer med at forkynde og leve dette budskab autentisk og troværdigt. Dette kræver lydhørhed og åbenhed, de vigtigste forudsætninger for Helligåndens virke i Kirken og i hver enkelt af os. Derfor må tro på Helligånden også betyde villighed til at følge ham.

Biskop Kozons signatur

+ Czeslaw Kozon
Biskop av København