Danskene vil likevel ikke kopiere det norske "skilsmisseløftet"

Nedenstående brevveksling ble utløst av www.katolsk.no's melding "Nå foreslås "skilsmisseløftet" også innført som dansk ekteskapsbetingelse" av 2. desember 2003.

En norsk leser i Danmark, Ivar A.L. Hoel, sendte den 3. desember en forespørsel til det danske integrasjonsministerium om saken, med utgangspunkt i et Ritzau-telegram fra 1. november.

Dagen etter fikk han et svar som avkreftet at ministeriet hadde planer om på kopiere den norske forfeilede lovgivning. Det fremgår som en konklusjon at "Integrationsministeriet finder det på den baggrund nødvendigt, at en nøje analyse af problemet og de mulige løsninger herpå foretages, inden Danmark skrider til handling. Hensigten er at hjælpe de kvinder, der bydes urimelige vilkår - ikke at skabe en række nye problemer."

Om det er de dårlige erfaringer fra Norge, eller om det er henvendelse fra dansk katolsk hold som har vært årsak til ministeriets nuværende holdning, fremgår ikke.

Kære Integrationsministerium,

Nedenfor er gengivet et månedgammelt Ritzau-telegram.

Jeg vil meget gerne vide hvad der er realiteten i denne sag: hvad har Bertel Haarder sagt eller tænkt, og hvornår? Og hvad er de aktuelle tanker i ministeriet i denne sammenhæng?

Med venlig hilsen Ivar A. L. Hoel

Bertel Haarder tager fat om et problem

Ritzaus Bureau 1. november 2003 kl. 1336

København, lørdag /ritzau/

Integrationsminister Bertel Haarder (V) tager fat om et problem, når han vil ændre ægteskabsloven, så alle kommende ægtefæller fremover officielt skal anerkende hinandens ret til skilsmisse.

Det vurderer næstformand i Muslimernes Landsorganisation Fativ Alev.

Baggrunden for den bebudede lovændring er, at muslimske mænd i nogle tilfælde har nægtet kvinder skilsmisse. Har manden derimod før ægteskabet skrevet under på, at kvinden også har ret til at blive skilt, vil kvinden være bedre stillet både i hjemlandet og i familien, ræsonnerer integrationsministeren.

Og ifølge Fativ Alev vil en sådan ændring blive til gavn for muslimske kvinder f.eks. fra arabiske lande, hvor lovgivningen er baseret på religion. - En egyptisk kvinde, som er skilt i Danmark, vil ikke nødvendigvis være skilt fra sin mand, hvis hun kommer til sit hjemland. Derfor vil det være nyttigt for hende med et papir som manden har skrevet under på i Danmark. Det vil han ikke kunne rende fra, siger Fativ Alev.

I det muslimske samfund indgår de fleste ægteskab både ved en verdslig og ved en religiøs ceremoni, og ifølge Fativ Alev er der behov for etablering af en religiøs muslimsk institution, som kan rådgive parterne i skilsmissespørgsmål. - Men det er noget muslimerne selv må tage initiativ til, siger Fativ Alev.

Den danske forfatter Aminah Tønnsen, der konverterede til islam i forbindelse med et nu opløst ægteskabs indgåelse, er derimod skeptisk overfor integrationsminister Bertel Haarders udspil.

- Jeg mener problemet skal gribes an på en helt anden måde, siger Aminah Tønnsen til Ritzau. Hun vil ikke kommentere lovforslaget, fordi der er tale om en kompleks sag som kræver en meget lang uddybning, men hun overvejer, at henvende sig personligt til integrationsministeren: - For at forklare ham, hvordan tingene retteligen hænger sammen, siger Aminah Tønnsen.

Hun vurderer, at ministeren har fået en dårlig rådgivning ved udarbejdelsen af lovforslaget. Aminah Tønnsen har tilknytning til Islamisk-kristent studiecenter.

/ritzau/

Nedenfor er Integrationsministeriets svar på henvendelsen. Det svarer forsåvidt ikke så utfyllende på spørsmålet om bakgrunnen for at Ritzau utsendte et telegram om saken, men er i det øvrige klart hva gjelder ministeriets aktuelle vurdering:

Ministeriet for Flygtninge Udlændingeafdelingen
Indvandrere og Integration

Ivar A. L. Hoel
Sendt pr. e-mail (IALH@db.dk)

Dato: 4. december 2003
Kontor: 2. udlændingekontor
J. nr.: 2003/4044-449
Sagsbeh.: CMW

Integrationsministeriet har modtaget Deres e-mail af 3. december 2003 vedrørende lige ret til skilsmisse.

Indledningsvis bemærkes, at Integrationsministeriet alene er ansvarligt for regler vedrørende udlændinges adgang til og ophold i Danmark, herunder om en udenlandsk statsborger kan få familiesammenføring med en ægtefælle, der bor her i landet. Et ægteskab mellem to danske statsborgere ligger således ikke inden for Integrationsministeriets område.

Baggrunden for det telegram fra Ritzau, De henviser til, er bl.a., at man i Norge i den seneste tid har debatteret kønnenes lige ret til skilsmisse. Debatten har taget udgangspunkt i de problemer, som særligt muslimske kvinder kan have for så vidt angår muligheden for at opnå skilsmisse på lige vilkår med mænd.

I sommer blev der således fremsat - og vedtaget - en række forslag vedrørende lige ret til skilsmisse. Forslagene blev begrundet med, at muslimske kvinder, som har indgået ægteskab i hjemlandet eller i en muslimsk menighed i Norge, kan opleve, at selv om de opnår skilsmisse efter norsk ret, bliver skilsmissen ikke anerkendt og anset som gyldig i hjemlandet eller af familien og menigheden. Det betyder, at retten til skilsmisse i praksis ikke er lige for alle kvinder i Norge, fordi de i nogle tilfælde ikke har samme rettigheder som mænd til at bryde en ægteskabskontrakt.

I den norske presse er der imidlertid nu forlydende om, at Stortinget, der svarer til det danske Folketing, har fortrudt vedtagelsen i sommer og derfor snart vil bede den norske regering om at prøve at finde en bedre løsning.

Integrationsministeriet finder - ligesom de norske politikere - at det er et reelt problem, at muslimske kvinder ofte må undergive sig urimelige vilkår ved indgåelse af ægteskab, herunder at de ikke har samme ret til skilsmisse som mændene. Udviklingen i Norge viser imidlertid, at de fremsatte forslag til løsning af problemet rejser en række andre problemer.

Integrationsministeriet finder det på den baggrund nødvendigt, at en nøje analyse af problemet og de mulige løsninger herpå foretages, inden Danmark skrider til handling. Hensigten er at hjælpe de kvinder, der bydes urimelige vilkår - ikke at skabe en række nye problemer.

Med venlig hilsen

Christina M. Wiberg

KI - Katolsk Informasjonstjeneste (Oslo) (ct)
4. desember 2003