"Ambassadører der bringer folk sammen”

NORDISK RELIKVIEBESØK: –Deres eksempel viser os, at vi alle er kaldede til at være fuldkomne og at hellighed er mulig gennem Thérèses ’lille vej’, sier broder Syméon, initiativtager til besøket.

 

Norden gør klar til relikviebesøg.

 

Tekst & foto: Niels Messerschmidt

 

HELGENBESØG På natbordet ligger et eksemplar af Astrid Lindgrens børnebog ’Mio, min Mio’, en udgave af Tintin og så naturligvis Bibelen – alle på svensk for at holde sprogkundskaberne ved lige. For selv om broder Syméon fra kommunitet Saint-Jean i Banneux, Belgien, har missioneret i Sverige i ti år, volder visse svenske ord og navnlig den fremmedartede udtale fortsat den 44-årige ordensbroder med de sydfranske aner problemer.

 

Initiativtager

Broder Syméon har en mission. Nemlig at bringe det kristne budskab om håb og frelse til unge og familierne i vor sekulariseret samtid, og med årene har han opbygget et stort netværk til især svenske familier. Og så er han initiativtager til at relikvierne af den hellige Thérèse af Lisieux og hendes forældre, de hellige Louis Martin og Zélie Guérin Martin, for første gang besøger de nordiske lande dette efterår. Vi mødte den energiske, men også ydmyge ordensbroder på Skt. Katarinahjemmet i Oslo, hvor de nordiske koordinatorer i begyndelsen af maj var samlet for at finpudse de sidste detaljer, herunder planen om at konsekrere Norden til Den hellige Familie, når relikvierne udstilles i Vadstena den 8. oktober.

 

”Du må godt skrive, at besøget allerede er en succes inden de er ankommet til de nordiske lande”, siger han med et glimt i øjet. ”Bispedømmet Oslo og prælaturet Trondheim har således konsekreret et hellighedens år under protektion af den hellige Thérèse og hendes forældre, og i flere sogne har arbejdet med at forberede besøget allerede båret frugt i form af styrket fællesskabsfølelse”.

 

Broder Syméon noterer sig med glæde, at offentliggørelsen af pavens encyklika om hellighed, Gaudete et Exsultate, kommer på et meget gunstigt tidspunkt. For hans intention med at få relikvierne til Norden er ikke kun tænkt som en opmuntring til familierne fordi Louis og Zélie Guérin er det første par i Kirkens historie til at blive helgenkårede. Familien Martin er også et forbillede ved at vise, at kaldet til hellighed ikke kun er forbeholdt folk, som lever afsondret fra verden i klostre, men er noget som angår os alle.

 

”Deres eksempel viser os, at vi alle er kaldede til at være fuldkomne og at hellighed er mulig gennem Thérèses ’lille vej’. Herigennem og med ordene ’Mit kald er kærlighed’ udfordrer hun os alle til at vælge Gud, uafhængigt af vores eget kald, livssituation og evner. Hun er rejsefører og vejviser for alle kristne, som deler hendes længsel efter fællesskab med Gud”, skriver biskop Bernt Eidsvig i sit hyrdebrev om Hellighedens år som optakt til relikviernes besøg.

 

Et ønske er gået i opfylde

At netop relikvierne af den hellige Thérèse af Lisieux og hendes forældre skulle finde vej til de nordiske lande skyldes egentlig svenske Cecilia Porath, som broder Syméon har kendt i mange år, og som har organiseret flere familiemøder i Sydsverige.

 

„Hun deltog på en familiekonference i Belgien, hvor relikvierne var udstillet. Herfra opstod idéen om at få relikvierne til Sverige”, forklarer broder Syméon. Han har også selv oplevet hvordan unge mennesker og familier blev berørt, når de i ærbødighed knælede og bad foran relikvierne - ofte i længere tid - mens de berørte skrinene med hænderne. Cecilia Porath bad siden Syméon undersøge muligheden for at få relikvierne til Sverige i forbindelse med et familiemøde i 2016. På det tidspunkt var de desværre udlånt til anden side, men en senere henvendelse - med en forudgående positiv tilkendegivelse fra de nordiske biskoppers side - danner nu grundlaget for relikviernes besøg.

 

Hvilke forventninger har du til relikviernes besøg?

„Et af mine ønsker har været, at relikvierne kunne besøge så mange steder som muligt. Til at begynde med ønskede de nordiske biskopper, at relikvierne skulle rejse med fly fra sted til sted. Men da jeg ønskede, at også mere fjerntliggende steder skulle have mulighed for at se relikvierne, valgte vi også at transporterer dem med bil. Det siger sig selv, at det er forbundet med en ganske omfattende logistik, da de besøger 35 steder i løbet af de syv uger, relikvierne er her i Norden”.

 

Troens tegn

„Jeg ynder at sige, at dér, hvor helgener kommer forbi, forandrer verden sig. Derfor tror jeg, at vi har brug for relikvierne som et troens tegn, og at give flest mulige muligheden for at lade sig berøre af deres tilstedeværelse”, forklarer broder Syméon, som også håber, at besøget vil styrke båndene mellem katolikkerne i de nordiske lande: „Vi må heller ikke glemme, at der i Norden findes mange fremmedsprogede katolikker for hvem dét, at ære relikvier, er en helt naturlig del af deres kultur og religiøse praksis”.

 

Endelig håber broder Syméon, at relikvierne kan tjene „som ambassadører, der bringer folk sammen og være en velsignelse for dem, uanset om de er katolikker eller ej. Og så håber jeg, de kan vække glæden i vort fælles kald til hellighed og at vi ved at ære dem bliver mindet om, at dette ikke er uopnåeligt med Guds og Kirkens hjælp”.

 

Relikvierne er i Danmark i perioden 5.-11. november og Norge 6.-24. oktober