Omtale av SEGL 2017 i Katolsk Orientering

 

Les omtalen av SEGL 2017 i danske Katolsk Orientering:

 

Gør som Gud - bliv menneske

SEGL 2017

 

SEGL 2017 er som sædvanlig spækket med godbidder.. En lille gruppe norske, katolske ildsjæle står bag denne mursten af en bog, der igen i år er en tekstmosaik med mange forskellige bidrag om kunst og kultur, samfund, teologi og spiritualitet, historie, ny litteratur og anmeldelser. De fleste indlæg er på norsk, nogle enkelte er på svensk og dansk.

 

Tekst: Lisbeth Rütz (bildet), Katolsk Orientering

Lisbeth 2.jpg

Gør som Gud – bliv menneske skriver redaktørerne Ståle Johannes Kristiansen og Peder K. Solberg i det indledende kapitel. Dette tema foldes ud i det indledende afsnit med bidrag om blandt andet Dostojevskij og et østkirkeligt perspektiv på synd og frelse, men går også som en rød tråd gennem mange af bogens indlæg om kunst og kultur.

En hel sektion af SEGL er helliget Thomas Merton, der var født i en agnostisk kunstnerfamilie, men blev cisterciensermunk i Kentucky og én af det 20. århundredes største religiøse personligheder.

Tre artikler handler om Mertons selvbiografi fra 1948 ”Seven Storey Mountain” (dansk: Den store stilhed 1955) i anledning af, at søster Jeanne Wreden O.P. har oversat den til norsk.

Professor Ståle J. Kristiansen har skrevet bidragene “Mertons rastløse vandring fra agnostiker til munk” og “Merton og veien til indre glede”. Mertons liv var præget af smertelige tab - han mistede sin mor som 6-årig og faderen som 16-årig, og levede nogle år et rodløst studenterliv. Mødet med kirkerne og kunsten i Rom var den første spæde begyndelse til den søgen, der efter tre års ørkenvandring ledte ham til Gethsemaniklostret i Kentucky, som han besøgte første gang under en retræte. ”Er du kommet for at blive denne gang”, spurgte portneren, broder Matthew. Ja, var svaret og dermed begyndte det klosterliv, der 26 år senere sluttede så tragisk med Mertons pludselige død i Bangkok.

Seven Storey Mountain” er i følge Ståle Kristiansen Mertons forsøg på at finde kontinuitet i et kaotisk liv. Mertons liv var fyldt med paradokser. Munken, der helst ville være eremit, endte som bestsellerforfatter og en kendt religiøs personlighed, der korresponderede med hele verden - fra pave Johannes XXIII til den zenbuddhistiske japanske munk Shunryi Suzuki. I “Merton og veien til indre glede” fortæller Ståle Kristiansen om, hvordan Merton efter et temmelig kaotisk studenterliv fandt glæden og friheden, da han 26 år gammel valgte et liv som trappistmunk.

Merton var allerede i barndommen meget følsom over for æstetiske indtryk; men det blev den katolske tro, der for alvor gjorde ham til kunstner. Ligesom  Hemingway var Merton livsnyder. Men Merton var også eksistentielt sulten. Derfor blev han hele tiden drevet videre, og det var denne konstante sult, der  førte ham ind i centrum af katolsk tro, skriver  Ståle Kristiansen i ”Merton og veien til indre glede”.  

 

«Theologiprofessoren Notto R. Thelle skriver i sit indlæg om Merton og Østen, at Merton var en vigtig aktør i mødet mellem øst og vest. Han sprængte, siger Thelle, rammerne for et traditionelt ordenskald og var med til at nydefinere hvad det er at være kontemplativ.»

 

Søster Sheryl Frances Chen OCSO fra Tautra Mariakloster skriver i ”Hauken Merton” (høgen Merton) om det monastiske liv, hvis kærne er at lære at modtage og hele tiden holde fokus på det væsentlige. Hendes tekst er en mosaik af fine små naturbilleder fra Tautra og citater fra Thomas Merton. For hende som for Merton viser den vilde natur omkring klostret hen til kærnen i klosterlivet.  Høgen, der slår ned på sit bytte, er for Merton et billede på den målrettethed, der må og skal være i det monastiske liv.

Theologiprofessoren Notto R. Thelle skriver i sit indlæg om Merton og Østen, at Merton var en vigtig aktør i mødet mellem øst og vest. Han sprængte, siger Thelle, rammerne for et traditionelt ordenskald og var med til at nydefinere hvad det er at være kontemplativ. Det gjorde han ved længe før mange andre at pege på de universelle træk i klosterlivet - lighederne mellem ørkenfædrene, de indiske yogier og zenbuddhistiske munke.  Thelle påpeger, at Merton på den ene side var rodfæstet i sin kristne identitet, men på den anden side heller ikke kan presses ind i den traditionelle forståelse af, at der ingen frelse er uden for Kirken. Med afsnittets bidrag om Merton er der lagt fine brikker til en portrætmosaik om udviklingen i Mertons spiritualitet; men efter min opfattelse ville der nok være kommet endnu flere facetter til portrættet, hvis også hans efterladte dagbøger var blevet inddraget.

 
At lide med andre

Gunar Danbolt skriver i afsnittet kunst og kultur om Graham Greenes mesterværk ”The heart of the matter” fra 1948 (dansk ”Sagens kærne”1969) .

Romanen er en fortælling om vicepolitimesteren Scobies liv i et indeklemt og sladdervornt miljø i en britisk koloni i Vestafrika. Den hæderlige og retfærdige politimand Scobie kommer ud på en glidebane, der fører ham ind i korruption, utroskab og diamantsmugleri, indtil han til sidst med flere dødssynder på samvittigheden tager sit eget liv.

Fiktionen skaber afstand mellem os og tekstens verden. Netop afstanden mellem læseren og Scobie giver redskaber til, at vi både kan reflektere over de valg han træffer og identificere os med ham. Dermed er kunsten med til at skabe indsigt, for den giver os nogle redskaber til at sætte os ind i andres liv og reflektere over de eksistentielle dilemmaer, den afspejler, skriver Danbolt.

Han ser Greenes bog som et opgør med den borgerliggjorte katolicisme og dermed er der et vist fællesskab mellem Greene og en række af 1900-tallets store katolske forfattere som Mauriac og Bernanos.

Scobie lider med andre mennesker, og det er denne med-liden, der i høj grad styrer hans liv og fører ham ind i dødssynden. Med-liden er også et nøgleord i Kirsten Krogs artikel om den norske katolske forfatter Knut Ødegård.

 

«Hvor Danbolts og Krogs bidrag handler om fiktive tekster, finder vi i Kari Fures artikel ”Vi fulgte folket vårt” et højaktuelt eksempel på med-liden i et af verdens brændpunkter.» 

 

Ødegård afviser trangen til letkøbte teologiske forklaringer på lidelsen: ”Det bliver for sødt og enkelt, og det angår os egentlig ikke, for hvem er interesseret i teologiske kabaler, som går op, når man kommer med sine miserable liv? Det er ikke så enkelt, og det er vel egentlig et tyngdepunkt i mit liv dette, at det ikke er så enkelt. Gennem erkendelsen af akkurat dette, at vore liv ikke er vellykkede, er det ikke teologi, men solidaritet der spørges efter; medlidenhed i betydningen at lide med, ” siger Ødegård i et interview i den danske ugeavis Udfordringen.

I sin gennemgang af Ødegårds digtsamling ”Missa” konkluderer Krog, at tekstens modernistiske form fungerer som ramme omkring et katolsk indhold. Ødegård kan således karakteriseres både som katolsk og modernistisk forfatter - et træk han har til fælles med den svenske forfatter Birgitta Trotzig..

Hvor Danbolts og Krogs bidrag handler om fiktive tekster, finder vi i Kari Fures artikel ”Vi fulgte folket vårt” et højaktuelt eksempel på med-liden i et af verdens brændpunkter. En lille gruppe dominikanersøstre i Irak har fundet styrke til at tjene andre gennem uddannelse af unge kvinder og ved konstant dialogarbejde. Gang på gang er disse tapre kvinder blevet slået tilbage til start, når de måtte flygte fra klostre, der blev plyndret og brændt ned af IS. Og trods det er de stadig dybt engagerede i at arbejde for genopbygningen af et ødelagt land.

 

Norsk kirkehistorie

Sidste års reformationsjubilæum sætter naturligt nok sit præg på det historiske afsnit, hvor man blandt andet kan læse om, hvordan den norske reformationshistorie tager sig ud, hvis man tager alle kilderne med - ikke bare dem som passer ind i den protestantiske sejrsfortælling. Et andet bidrag om Augsburg og Konstantinopel handler om de tyske reformatorers dialog med Den ortodokse Kirke i 1500-tallet.

 

«Sr. theol. Kristin Norseths indlæg ” Jomfru Maria og kvinnene” er en refleksion over jomfru Maria rolle som forbillede for tre betydningsfulde norske kvinder i det ærkelutheranske Norge. Her ser man, hvordan Mariaskikkelsen blev fortolket i norsk, luthersk sammenhæng.» 

 

Professor emeritus Gösta Hallonsten, der nu underviser i systematisk teologi på Newmaninstitutet afliver i bidraget ”Avlatens evangelium. Lutherske teser och senmedeltidens avlatsförkynnelse” myten om, at Martin Luther slog de 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg.  Ifølge Hallonsten baserer myten sig på oplysninger fra Luthers medhjælper Philip Melanchton, der ikke selv var i Wittenberg allehelgensaften 1517. Indlægget styrker med baggrund blandt andet i den katolske reformationshistoriker Iserloh den opfattelse, at Luther blev reformator mod sin vilje.

Det marianske århundrede kaldes 1800-tallet i katolsk sammenhæng på grund af de mange Mariavisioner, nye kvindelige Mariaordener og dogmet i 1854 om Marias uplettede undfangelse. Dr. theol. Kristin Norseths indlæg ” Jomfru Maria og kvinnene” er en refleksion over jomfru Maria rolle som forbillede for tre betydningsfulde norske kvinder i det ærkelutheranske Norge. Her ser man, hvordan Mariaskikkelsen blev fortolket i norsk, luthersk sammenhæng. Henriette Gislesen, Bolette Gjørs og Henny Dons kom fra samfundets elite, men nåede ud til mange norske kvinder med deres budskaber. Fælles for dem alle tre er ifølge Norseth, at de tænkte ” komplementært og essentialistisk om kjønnene og argumenterte for sidestilling med manden i kraft av forskjell”. Tidens katolske Maria-fromhed inspirerede bispinde Henriette Gislesen til i bogen ”Bibelens Kvinder” (1883) at gå ud med et idealbillede af den moderne kvinde som moralsk og religiøst højerestående end manden, skriver Norseth. Præstefruen og forfatterinden Bolette Gjør oprettede sammen med sin søster den norske diakonisseanstalt i 1868 og fik som redaktør af det norske Missionsselskabs blad stor indflydelse på mange norske kvinder gennem et Mariainspireret kvindeideal, og Henny Dons tolker Maria i et ligestillingsperspektiv som den første repræsentant for den nye pagts kvinder.

Pladsen tillader ikke at nævne flere indlæg i dette års SEGL. Det kunne der ellers være god grund til, for SEGL er - sædvanen tro - velredigeret og præget af faglig soliditet i de mange artikler.

Læs SEGL, brug det som vindue ud til verden og glæd dig over at der i en skandinavisk kontekst produceres katolsk stof på højt niveau. Jo, nordmændene har den katolske førertrøje på.

 

Om SEGL 

  • SEGL. Katolsk årsskrift for religion og samfunn. St. Olav Forlag 2017. 379 sider. Pris: 298 norske kroner. 
  • Kan kjøpes i St. Olav bokhandel, Akersveien, Oslo
  • SEGL kan også kjøpes i St. Olav bokhandels nettbutikk

 

Teksten er opprinnelig skrevet for Katolsk Orientering nr. 7 2018 av redaktør Lisbeth Rütz